Din værdiskabende samarbejdspartner

Helle Christensen

Mit ønske er at gøre din hverdag lidt lettere.
Jeg brænder for bogføring, regnskab og optimering af arbejdsgange.

Jeg er uddannet finansbachelor fra Erhvervsakademi Aarhus i 2015 og har siden arbejdet i revisionsbranchen indtil jeg i december 2022 startede mit egen virksomhed.

Jeg har arbejdet med flere forskellige typer af virksomheder, men har især erfaring indenfor sundhedsbranchen. Her helt særligt indenfor tandlægebranchen.

Jeg trives i rollen som blæksprutte og jeg nyder at organisere og effektivisere. Dette gør jeg altid med et smil på læben og et højt humør.
Når jeg møder udfordringer tager jeg Pipi-attituden på med troen på at “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Med nysgerrighed og sund fornuft er jeg sikker på, at alle udfordringer kan løses og nye ting kan læres.

Mit kontor er fuldt integreret i mit hjem i Thorsager. Her bor jeg sammen med min mand Eigil, som jeg mødte i restaurationsbranchen i 2012. Her nyder vi sammen vores plet i verden og sætter pris på det lokale, sociale fællesskab og de værdier vi finder i det nære. Sammen har vi to skønne piger. Zoe fra 2019 og Siv fra 2022.

Jeg elsker at bruge tid med familien, verdens bedste naboer og venner. Jeg værdsætter god mad og lange løbeturer. Og så elsker jeg når debet og kredit stemmer.