Løn

Bogføring

Administration

Søger du en ekstern
samarbejdspartner, der kan lette
hverdagen og skabe balance for dig som virksomhedsejer?

Så lad os tage en snak.

Værdifrigørelse

Mit formål og fineste opgave er at frigive tid for dig som virksomhedsejer. Frigive tid, som du kan bruge på lige netop det, der skaber værdi for dig. Om det er mere tid til at varetage kernekompetencerne i din virksomhed eller mere tid med familie og venner er op til dig.

Jeg tror, at nøglen til at frigive mere tid for dig ligger gemt i vores samarbejde.

Gennem en professionel dialog kan vi sammen bygge administrationen af virksomhedens økonomi således, at der skabes balance og værdifrigørelse i alle led.

Dit kendskab til din virksomhed er grundstenen i vores samarbejde. Det er med denne viden som grundsten, at vi sammen skal finde de rette sten at bygge ovenpå, for at frigive tid og skabe balance. Balance i økonomien og i din rolle som virksomhedsejer.

At sammensætte en god og effektiv administration i en mindre virksomhed, er som at bygge stenvarder ved stranden. Det kan altid lade sig gøre, men nogle gange er man bare nødt til
at prøve en anden sten eller bytte rundt på de to øverste.

Sådan er det også at finde den bedste administrative løsning. Det kan være der skal laves om i et bilags-flow eller at der findes et bedre system til at håndtere fakturagodkendelser.

Hvilke processer, der kan optimeres og hvilke systemer, der kan anvendes, afhænger af grundstenen. Der findes altid en sten, der kan balanceres med og ved at kombinere dit virksomhedskendskab og mit kendskab til forskellige økonomiske processer og digitale systemer får vi sammen skabt den bedste løsning for netop dig.

Mit ønske er at bidrage til at gøre dette muligt gennem et godt, effektivt og professionelt samarbejde. Et samarbejde, der tager udgangspunkt i den digitale verden, men med menneskelige værdier og kompetencer bag.